Vejledning

Vi ønsker, at vores kunder får en god oplevelse hos os og naturligvis det bedste produkt. Men beklageligvis ser vi gentagne gange, de samme fejl, som desværre koster ekstra tid og dermed ekstra penge.

De fejl vi oftest ser, har vi listet her:

  1. Manglende beskæring på siderne: Der trækkes 3mm ekstra ud over dokument kanten.
  2. Tekst/grafik går for tæt på kanten: Tekst, grafik, sidenumerering osv. bør ikke komme tættere på kant end 3 mm, helst 5 mm.
  3. Sørg altid for at alle billeder ligger i CMYK. Dette kan i InDesign checkes via: »Filer« – »Preflight/Forhåndskontroller…«
  4. Sørg altid for at alle skrifter er vedlagt (embedded) i pdf’en.
  5. Brug ikke ICC-profiler
  6. Lav altid pdf-filer som enkeltsider – ikke som opslag
  7. Centrer pdf-filerne
  8. Brug højtopløste billeder. At billederne ser godt ud på skærmen betyder ikke, at de kan bruges til tryk. Billederne skal helst ligge i 300 dpi – alt under er en kvalitetsforringelse.
  9. Generer pdf-filer med vores joboptions
Sådan fremstiller du pdf-filer

Vi har fremstillet en “opskrift” på, hvordan man laver en korrekt Postscipt fil (PS fil) i de to mest brugte DTP programmer:

Quark og InDesign

En Postscript fil bruges til at lave en PDF fil igennem Acrobat Distiller.

Filformater

Det er ikke alle filtyper, der er lige velegnede til tryk. I tabelen nedenfor har vi samlet en oversigt over de mest brugte filtyper, og vi har inddelt dem i tre kategorier alt efter, hvad de er bedst egnede til:

GRØN er bedst til tryk
GUL kan anvendes men det er ikke optimalt
RØD er helt uegnet til tryk, men er bedst til nettet

.ai

AI filer er det indbyggede (native) format i Illustrator. Formatet er et vektor format. Modsat pixel grafik er vektor grafik opløsnings uafhængigt, og kan skaleres til alle størrelser. Derfor er formatet yderst velegnet til f.eks. logoer. Grafikken opbygges med punkter og deres relation til hinanden. F.eks. defineres en streg som to punkter med en lige linie imellem, en cirkel som et punkt med en radius. På denne måde kan et helt billede defineres ved brug af matematiske formler i stedet for at beskrive det som punkter i en matriks. Egnet til tryk Uegnet til net

.bmp

BMP filer (BitMaP files) har også været brugt meget, men er ved at forsvinde lidt i mængden. Den blev brugt meget tidligere (og visse steder stadig), da det var det indbyggede grafikformat i både Windows (alle versioner) og OS/2, men da det næsten ikke bruges af andre systemer end disse, er de langsomt ved at gå i glemmebogen. Det er dog et filformat, der er ganske udmærket at bruge, da det har praktisk taget samme faciliteter som TIFF, men fylder en smule mindre. Samtidigt er man sikker på, at alle kan se det, så længe man bruger enten Windows eller OS/2. Egnet til tryk Egnet til net

.eps

EPS (Encapsulated PostScript) er et vektor-baseret grafisk filformat, som bygger på PostScript sproget, der bruges indenfor trykkeribranchen. EPS er udviklet af Adobe, og kan indeholde både vektor og pixel informationer. Formatet består af en header, som indeholder relevante informationer for outputenheden såsom printere og imagesettere (bla. højde og bredde mv.), en PostScriptdel med selve billedinformationen samt et lavtopløst billede der benyttes som preview på skærmen. En EPS kan ikke redigeres, men kun skaleres op eller ned i sin helhed. Egnet til tryk Uegnet til net

.gif

GIF filer (Graphics Information Format) fylder ikke så meget (dog ofte mere end JPEG), men har til gengæld kun en farvedybde på 256 farver pr. billede. Denne lille farvedybde gør den uegnet til fotografier, men forholdsvis velegnet til tegninger. Et par andre muligheder ved denne filtype er dens understøttelse af gennemsigtighed og animation. Begge disse gør den meget velegnet til grafik, som skal bruges på Internettet. Det er da også derfor, at den er blevet så populær, som den er. Photoshop kan udnytte muligheden for gennemsigtighed, men dog ikke animationer. Det kan derimod ImageReady som er et progam der følger med Photoshop. Uegnet til tryk Velegnet til net

.jpg

JPG filer, eller JPEG (Joint Photographers Expert Group), som de hedder, er mest egnede til internettet. De har samme farvedybde som TIFF, men de fylder ikke ret meget, da de bliver komprimerede. Det er også denne kompression, der er skyld i det, i nogle tilfælde, forholdsvis store kvalitetstab de har. Dette kvalitetstab kendetegnes ved, at der ved farveskift eller kontrastfelter opstår ”kornethed”. Denne kornethed skyldes kompressionen og kan ikke undgås, såfremt man vil have mindre filer med den store farvedybde. Egnet til tryk Velegnet til net

.png

PNG filer (Portable Network Graphics) er et bitmap-format med op til 32 bit farvedybde udviklet af World Wide Web-konsortiet (WC3) i 1996. Formålet med PNG-formatet var at indføre en licensfri, åben standard med bedre kompression og farvedybde end GIF-formatet, der er proprietært. Det siges, at PNG leverer en så høj kvalitet, at det i mange tilfælde vil kunne erstatte TIFF-formatet, som man især benytter i tryksagssammenhæng. Med andre ord kan PNG-formatet med fordel benyttes til netsider, man forventer, mange brugere gerne vil printe ud. Selv om PNG (udtales “ping”) efterhånden er implementeret i standard-browserne (fra version 4 og fremefter), har standarden ikke ligefrem taget nettet med storm. Dette kan muligvis skyldes, at PNG ikke byder på de store fordele på de områder, hvor GIF normalt benyttes, – nemlig meget simpel grafik med få, rene farver og skarpe kurver. Ellers kan det alt, som GIF kan (animationer undtaget) og en del mere såsom: tabsfri kompression ved stor farvedybde. Indbygget gamma og farvekorrektion. Interlacing, transparens, alpha-kanaler og metadata. Uegnet til tryk Velegnet til net

.psd

PSD filer er det indbyggede (native) format i Photoshop. Formatet har utroligt mange fordele og kun få ulemper. Ulemperne er, at de fylder utroligt meget og det er de færreste programmer, der kan læse dem. Men har man plads nok, får man til gengæld et filformat, som kan håndtere op til 32bit farver (over 4 mia. farvenuancer pr. billede (det menneskelige øje kan skelne mellem ca. 10 mio. farver), have gennemsigtige områder (også med varieret gennemsigtighed), kan ligge i flere lag (layers) og som kan have redigérbar tekst. Alt dette er næsten værd at tage med, da det kan gøre arbejdet med billederne meget nemmere. Og man kan jo altid bruge PSD formatet, mens man arbejder og så afslutte med at gemme i det format, man nu skal bruge det endelige billede i. Egnet til tryk Uegnet til net

.tif

TIF filer, eller Tiff (Tagged Image File Format) er en af de mere brugte filtyper, når man snakker om billeder. Den er meget brugt, da den giver en flot kvalitet. Gode billeder, praktisk taget uden tab af kvalitet og med en meget god farvedybde (16,7 mio. farver pr. billede). Eneste ulempe er, at formatet fylder meget. Denne filtype blev, blandt andre, udviklet af Adobe. Det er den filtype der egner sig bedst til tryk af farvebilleder Som grundregel er “Tif Til Tryk”. Meget velegnet til tryk Uegnet til net

Leksikon

Afvaskning Afrensning af trykmaskinen for trykfarve.

Anlægskanter Der monteres to kanter på et trykark, der skal sikre korrekt indtagning og gennemløb i trykmaskinen. Et ukorrekt gennemløb giver sløret tryk. Se evt. under Moiré.

Ark Et ark er en betegnelse for et falset trykkeark.

Arksignatur En bog eller blad består ofte af flere sammenfalsede trykark. For at sikre at disse bliver i den rigtige rækkefølge påføres en arksignatur, fx et tal til kontrol af rækkefølgen.

Bestrøget papir Denne typer papir er påført et tyndt lag kridt under produktionen, hvilket giver en meget jævn overflade og dermed pænere tryk.

Billedtekst Beskrivende tekst sat ved siden af et billede, ofte sat med kursiv i en mindre punktstørrelse end brødteksten.

Blåkopi Bruges til den sidste korrektur af en tryksagsmontage. De færdige film belyses og ved fremkaldelse fremkommer hvide streger og bogstaver på blå bund.

Bold Betegnelse for en skrift sat med fed.

Brødtekst Betegnelse for den gennemgående tekst i en tryksag. Størrelsen er normalt fra 8 til 12 punkt.

CTP Forkortelse af Computer To Plate. Kundens job kommer direkte fra computeren til en trykplade.

Cicero Typografisk måleenhed bestående af 12 punkter = 4.51 mm. Forkortet cic. eller c.

CMYK Betegnelse for de fire trykfarver Cyan, Magenta, Yellow og blacK.

Cromalin Brugtes før i tiden i forbindelse med farvekorrektur, altså et filmprøvetryk.

Density Sværtning eller graden af sorthed på en film.

Digitalisere At omdanne billeder eller tekst til en elektronisk form. Disse kan herefter viderebearbejdes på en computer.

DTP Forkortelsen for DeskTop Publishing. Bruges ved layout af tryksager på en computer.

DPI Forkortelse for Dots Per Inch. Angiver opløsningen på en laserprinter eller fotosætter. DPI kan ofte forveksles med PPI (Points Per Inch) der bruges til at angive opløsningen på et indscannet billede.

Dummy Betegnelsen bruges ofte for en prototype af en planlagt tryksag i korrekt format, papirkvalitet og indbinding. Da tryksagen endnu ikke er færdig, er de fleste sider blanke endnu.

Duotone Et tofarvet billede. Der fremstilles to film for henholdsvis mørkere og lysere toner. Sammentrykket giver en fin fotografisk effekt. Bruges ofte i tofarvede tryksager, hvor billeder og illustrationer ikke skal syne grå og kedelige.

EPS Betegnelse for Encapsulated PostScript. Filformat bruges til fx logo / illustrationer ofte fra programmet Illustrator eller Freehand.

Faksimile En nøjagtig reproduktion eller kopi.

Fals Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen.

Farvekorrektion Justering af farveværdier ved reproduktion.

Flap Den ombukkede kant på et smudsomslag, som foldes ind over bogbindets forkanter.

Floder Hvide streger ned over en trykt side, når ordmellemrum i flere linier efter hinanden kommer til at støde sammen.

Formering Når omslag eller bogbind er lidt større end bogblokken.

Fotostat Fotografisk kopi af bøger, tegninger etc. i stort format.

Fransk horeunge Indrykningslinie, der står alene nederst på en side.

Frontispice Titelbillede – en illustration på den modstående side til titelbladet i en bog.

Geviert Typografisk mål. Angiver et kvadrat af en skriftgrad. Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt.

Glittet Ved fremstilling af papir kan dette glittes. Det sker ved friktion under tryk og giver papiret en glat overflade.

Grundlinie Den linie, hvorpå foden af versalerne står.

Horeunge Udgangslinien står alene øverst på en side.

Indretning Klargøring og indstilling af trykmaskinen inden selve trykningen påbegyndes.

ISBN International Standard Book Number. 10-cifret tal, der oplyser om en bogs oprindelsesland, forlag etc.

Kliché Raster- eller stregillustration ætset i en zink- eller fotopolymerplade. Anvendes som trykform ved højtryk.

Knibning Formindskelse af afstanden mellem bogstaver.

Kolofon Kort oplysning om publikationens tekniske produktion, forlag, ISBN-nr, oplag etc.

Kolumne En trykt spalte uden de omgivende margener.

Lix Læsbarhedsindeks – metode til bedømmelse af en given teksts læselige sværhedsgrad.

Moiré Uønsket spøgelseseffekt som forekommer ved at lægge flere film, hvis rastervinkel ikke er korrekt, oven på hinanden.

OCR Optical Character Recognition. Anvendes ved indscanning af tekst, der herefter konverteres, så denne kan redigeres.

Ombrydning Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider.

Omslåning Når den ene side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant som før, inden den anden side trykkes.

Paginering Nummerering af sider.

Pasning Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene farve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden.

PostScript Adobes sidebeskrivelsessporg, der beskriver hvad og hvor elementer skal placeres på siden, hvilke skrifter der bruges etc.

Punkt Betegnelse for målenhed. 1 punkt svarer til 0,375 mm. Punkt forkortes pkt eller bare p.

Skydning Linieafstand.

Skøn- og videretryk Trykning på for- og bagsiden af papirarket i samme trykkegang.

Smudsomslag Det trykte papiromslag, der lægges uden om en bogs bind med flapperne bøjet ind omkring bogbindets forkanter.

Staffage Farve, der ikke farvesepareres. Fx en specialfarve, der ikke kan opnås ved 4-farve tryk.

Spatiering Afstanden mellem bogstaverne.

TIFF Billedformat. Anvendes ofte til indscannede fotos.

Udkast Skitse, der viser hovedtrækkene i et foreslået design.

Vignet Lille illustration uden indramning.

X-højde Højden af en skrift minus opstreger og nedstreger. Fx et x

Papirstørrelser

Standarden for papirstørrelser hedder ISO 216. Den består af en række størrelser, hvor en ændring fra et tal til det næste større tal betyder en halvering af størrelsen, svarende til at man folder midt på papirets længste side. Eksempelvis er A4-papir 210 x 297 mm stort, og A5 er 148 x 210 mm stort.

A og B-formaterne passer direkte ind i metersystemet. A0 fylder således en kvadratmeter. B0 er en meter på den korteste led.

De internationale standarder for papirstørrelser bliver brugt i alle verdens lande undtagen USA, Canada og nogle sydamerikanske lande.

Internationale papirstørrelser
Navn
Str. i mm
Navn
Str. i mm

Navn

Str. i mm

Navn

Str. i mm

Navn

Str. i mm

A0
841 × 1189
B0
1000 x 1414
C0
917 x 1297
A1
594 x 841
B1
707 x 1000
C1
648 x 917
D1
545 x 779
A2
420 x 594
B2
500 x 707
C2
458 x 648
D2
385 x 545
A3
297 x 420
B3
353 x 500
C3
324 x 458
D3
272 x 385
E3
400 x 560
A4
210 x 297
B4
250 x 353
C4
229 x 324
D4
192 x 272
E4
280 x 400
A5
148 x 210
B5
176 x 250
C5
162 x 229
D5
136 x 192
E5
200 x 280
A6
105 x 148
B6
125 x 176
C6
114 x 162
D6
96 x 136
E6
140 x 200
A7
74 x 105
B7
88 x 125
C7
81 x 114
D7
68 x 96
A8
52 x 74
B8
62 x 88
C8
57 x 81
A9
37 x 52
B9
44 x 62
C9
40 x 57
A10
26 x 37
B10
31 x 44
C10
28 x 40
Kuvertstørrelser

For konvolutter findes en C-række, der passer til at man kan lægge det tilsvarende A-papir ind i konvolutten. En C5 konvolut passer derfor til et foldet A4 papir eller et ufoldet A5 papir.

Rudekonvolutter fås i alle formater. Den tekst på f.eks. brevpapir eller faktura, der skal passe i ruden, er altid synlig, når du vælger konvolutter med “DS standard-rude”. Det vil sige uanset, om du folder dit A4 ark 2 gange og lægger det i en M65 rudekonvolut, folder det én gang og lægger det i en M5 konvolut, osv.

Navn
Størrelse i mm
Passer til
M65
112 x 223
et A4 ark, der er foldet 2 gange.
M55
155 x 223
et A4 ark, der er foldet midt på.
C5
162 x 229
et A4 ark, der er foldet midt på.
C4
229 x 324
et A4 ark, der ikke er foldet.

Dette er de mest gængse størrelser,                                 men derudover findes blandt andet også:

B4
254 x 355
B5
175 x 250
C6
114 x 162
C65
114 x 229
E4
217 x 308
M4
312 x 220
S4
312 x 229
Check
90 x 193